Velkommen til Østerbro Shotokan Karate

Har du lyst til at prøve at træne karate, så optager vi nye medlemmer igen i august/september 2024 - skriv dit barn op på venteliste HER. Alle med erfaring i mere eller mindre grad optages løbende.

  • Minikarate (5-7 årige): Vælg enten mellem tirsdag eller torsdag fra kl. 16.45-17.30.
  • Børnehold (8-10 årige): Træner to gange ugentligt - tirsdag/torsdag fra kl. 16.45-17:30.
  • Juniorhold (11-15 årige): Træner to gange ugentligt -  tirsdag/torsdag fra kl 17.50-19:05.

Voksne der ønsker at starte, kan tilmelde sig vores INTROHOLD for voksne - læs mere HER

I er velkommen til kigge forbi og så tager vi en snak om mulighederne. 

Træningen er for alle, der har lyst til at træne traditionel karate under mere moderne former. Undervisningen ledes af instruktører, som selv har trænet i mange år - og desuden har fulgt kurser i at undervise børn og voksne

Gennem træningen opnår du en god fysisk form, som bliver opbygget gradvist i holdtræningen. Udover selve karatetræningen har vi en del stævneaktivitet.

Er du et nyt medlem der ønsker at indmelde dig, så gøres dette således: 

  1. Vælg "Bliv medlem" øverst til højre
  2. Udfyld de påkrævede oplysninger
  3. Bekræft din e-mail adresse
  4. Herefter skal din profil lige godkendes af en administrator, med henblik på at du er kommet på det rigtige hold og i den rigtige kontingentgruppe.
  5. Når dette er gjort, vil du kunne logge ind på din medlemsprofil.
  6. Her er det vigtigt at du tilføjer et betalingskort til din profil, dette gøres under menupunktet "Økonomi". Da fremtidige opkrævninger vil kunne foretages automatisk herpå.
  7. Den første opkrævning er lidt speciel, denne vil du skulle logge ind på din profil for at godkende. Men herefter vil det køre automatisk.

Østerbro Shotokan Karate er en klub, hvor kampen er i centrum - forstået som den enkeltes kamp for at udvikle sig og blive bedre og stærkere, og klubbens mål er, at rumme og udvikle alle, uanset alder og medfødt talent.  

Vi søger grundlæggende inspiration i den oprindelige og traditionelle karate, men vi er også en moderne og progressiv klub, som følger udviklingen i den mere konkurrenceorienterede karate.  

Vi tilbyder en alsidig træning, hvor åbenhed, den gode tone og socialt samvær vægtes højt.  

Karate er ikke kun en sport, men en livsstil. 

Østerbro Shotokan Karate er medlem af SKIF.DK, Dansk Karate Forbund og Dansk Idrætsforbund. Medlemsskabet sikrer os mulighed for deltagelse i alle stævner og arrangementer under disse forbund

 

 

Seneste nyt

Sikke en eftermiddag og aften vi havde sammen med Sensei Hiyori Kanazawa d. 30 april🙏
Der var noget til alle, mange blev udfordret med en ny kata som for dem ligger lidt fremme i tiden, vi lærte også at det hele ligger i håndledet, eller nærmere lillefingren 🙂, ifm. nedtagning inspireret af Gojūshiho Dai.
Tak til alle som deltog og bakkede op om dette fantastiske SKIF.DK arrangement.

Trænings info:
Der er kumite træning med Maksym kl 1800-1930 i aften, og mulighed for selvtræning i samme tidsrum.

Husk at SKIF-DK har besøg af Senest Hiyori Kanazawa i denne uge og at første træning er hos os i morgen, hvor junior- og voksenholdet kan deltage jf. tidligere invitation, mini- og børneholdet kl 1645 er derfor aflyst i morgen.

Træning for alle grader kl 1730-1900, i skal derfor være omklædt og klar i dojo'en senest kl 1715.
Træning for 1. kyu og dan grader kl 1915-2045, i skal være klar i dojo'en kl 1910.

Oss
Kim

Så kom det længe ventede indslag om vores alle sammens Макс Горцев - vi er simpelthen så super stolte over at have sådan en sej ung mand i vores “lille” klub ❤️ hvis man ikke lige fik set det kl. 19.30, så kan man se udsendelsen på linket herunder.


På lørdag d. 27/4 afholder Talentcenter Kata-øst træning i vores Dojo kl 1000-1330

Der vil dog være mulighed for selvtræning i den øverste dojo kl. 1000-1130.

Husk træning med Sensei Hiyori Kanazawa på tirsdag d. 30/4

Oss
Kim

Hvis man ikke helt kan vente til torsdag kl. 19.30, så kan man snuse lidt til artiklen, som indslaget handler om ❤️

https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/kaemper-nu-for-danmark-to-unge-talenter-har-naaet-topniveau-paa-rekordtid